Nyborg hallerne: Årlig besparelse på 60.000 kr. Den største gevinst blev hentet på belysningen. 

 
60.000 kr. i årlig besparelse hos Nyborg Idrætspark og Nyborghallerne

En af de største besparelser blev opnået på belysning. Nyborghallerne fik udskiftet 48 gamle lysrørsarmaturer til nye med såkaldte T5 rør, som er smallere og styres af elektroniske lysdæmpere.

Lyset reguleres nu efter behov i stedet for at være tændt på fuld styrke hele tiden. Denne lysdæmpning havde stor økonomisk betydning på energiregningen.

På billedet ses det nye energibesparende belysningslysanlæg

Centerleder for Nyborg Idrætspark, Nyborghallerne og Nyborg svømmebadeland John Sørensen ved, i kraft af hans fortid som sparekassemand, at der skal tænkes langsigtet, når der investeres i energiforbrugende anlæg. John Sørensen ved, at det ofte kan betale sig at vælge en lidt dyrere løsning, hvis der er besparelser at hente på de årlige energi- og driftsudgifter.

John Sørensens interesse for at spare på energien, skyldes ikke mindst den energirådgivning han har modtaget af Nyborg Forsyning & Service A/S. Rådgivningens gode kvalitet og det at den er gratis, har gjort, at han tager en energirådgiver med på råd, når der skal investeres i nye anlæg.

For yderligere at spare energi er hallens belysning styret af et ur, som tænder lyset 10 min. før en aktivitet begynder, og ligeledes slukker 10 min. efter aktivitetens ophør. Personalet slipper for at være ”lyseslukker” og kan derfor udføre andre arbejdsopgaver. De har i øvrigt alle en fjernbetjening således, at de nemt kan tænde lyset, hvis der skal arbejdes i hallen.

I hallen er der endvidere opsat bevægelsessensorer, der slukker lyset, hvis der alligevel ikke møder idrætsudøvere op.

Yderligere to haller har fået et lignende lysanlæg installeret inden for det sidste år. Udskiftningen her er udført, da de gamle anlæg var nedslidte. Anlæggene skulle alligevel udskiftes, så var det nærliggende at benytte en energirigtig løsning.

John Sørensen har mange energibesparende tiltag på ønskelisten, bl.a. et nyt ventilationsanlæg i en anden af hallerne. Muligheden for at lave central styring og overvågning (CTS) sammenkørt med et computer baseret bookingsystem er også på listen.

Der er investeret mange penge på energibesparende anlæg de seneste år. Nogle anlæg var nedslidte i forvejen, og det var derfor et spørgsmål om at vælge den mest økonomiske løsning på lang sigt.

De investerede kroner har resulteret i en samlet årlig besparelse på over 60.000 kr. i forhold til, hvis de gamle anlæg havde kørt videre. Der har været investeringer i nyt lysanlæg, styring af lyset, fugtstyrede ventilatorer, termostater, nye varmtvandsbeholdere, fotoceller på urinaler og mange andre energibesparende tiltag, er det blevet til i løbet af de seneste år, siger John Sørensen. 

 


Frellsen chokoladebutikker kan opnå besparelse på 175.000 kr.
LÆS MERE HER
 
Holst Sko kan spare op mod 1/3 af energiforbruget – og spadsere en energirigtig fremtid i møde
LÆS MERE HER
 
Svineavler Leif Glasdam Jensen: 12.000 ekstra på bundlinjen
LÆS MERE HER
 
Slagter: Energistyring giver kunderne et klart signal om kvalitet
LÆS MERE HER
 
Børnehaver banker energibudgettet
LÆS MERE HER
 
Ny stald forårsagede stor energi gevinst
LÆS MERE HER
 
Nyborg hallerne: Årlig besparelse på 60.000 kr. Den største gevinst blev hentet på belysningen.
LÆS MERE HER
 
Grafisk Forum: Sparer 32.000 kr. årligt på ventilation og befugtningsanlæg
LÆS MERE HER
 
TR Autolakering A/S: Sparer 16.000 kr. årligt på trykluft
LÆS MERE HER
 
Bingo Foto: Sparet 10.000 kr. på elregningen.
LÆS MERE HER
 
Slagteren i Odder: Årlig besparelse på 12.021 kroner.
LÆS MERE HER
 
Bruun Stålinventar: Flere tusinde kroner at spare på tomgangsforbrug
LÆS MERE HER
 
Jepsen, City2: Sparede 20% på elforbruget
LÆS MERE HER
 
Konditoriet i Gentofte: Energirådgivningen betød også et bedre salg!
LÆS MERE HER
 
Toyota i Nivå sparer 5.000 kr. årligt - alene på belysningen
LÆS MERE HER